FILOSOFISK LIVSKUNST PÅ EN UGE fra Sokrates til Foucault Andalusien, 24.feb. – 3.mar. 2018

filosofisk livskunst

Program: Filosofisk livskunst

Vi gennemgår den filosofiske livskunst ved at bestige ti pas, to om dagen. Første pas foregår fra kl. 9.00-12.00 og andet pas kl. 16-19. Vi har undervisning søndag til fredag. Onsdag er hvile- eller turdag.

For mere information og bestilling se: http://www.dannelsesrejser.dk/index.php?id=1355

1. Sokrates og hans arvingerDen filosofiske livskunst bliver på mange måder født i antikkens Athen. Her skal vi stifte bekendtskab med Sokrates, der både sætter en ny dagsorden for filosofien med sin samtalepraksis og sit eget liv. Sokrates bliver ikke alene en vigtig inspirationskilde for sin elev Platon og dermed for dennes elev Aristoteles. Sokrates er også med til at inspirere kynismen og skepticismen, som bliver to af hellenismens og Romerrigets mest kendte filosofiskoler. Her møder vi en tilgang til det gode liv, som henholdsvis består kunsten at leve som en hund og kunsten at leve i tvivl.

2. Hellenismens og Romerrigets filosofiske livskunst

I de senere år er hellenismens og Romerrigets to største filosofiskoler igen blevet voldsomt populære. Vi skal ikke mindst stifte bekendtskab med stoicismen, der sætter fokus på at blive et godt og modstandsdygtigt menneske. Selv i dag bruger vi udtrykket stoisk ro om en person, der kan blive stående i mødet med livets udfordringer. Desuden kommer vi igennem epikuræismen, der viser os, hvordan vi kan opnå et godt liv uden frygt og smerte.

3. Senantikkens og renæssancens filosofiske livskunst

Augustin bliver ofte regnet for historiens største kristne filosofi. Han står i Senantikken for en kobling af kristendommen med den græsk-romerske livskunst. Augustin sætter ikke mindst fokus på, hvordan vi som mennesker har det med at være drevet af et uroligt hjerte. Vi får imidlertid først ro når vi lærer at overvinde os selv og åbner os for en højere mening med livet. Igennem den efterfølgende middelalder går den filosofiske livskunst næsten i glemmebogen. Indtil renæssancen som direkte oversat kan forstås som en genfødsel af den filosofiske livskunst. Her skal vi igennem den franske renæssancefilosof Michel de Montaigne, som lægger afstand til middelalderens fundamentalistiske religion. Igennem sine mange essays skildrer Montaigne en ny og mere frimodig humanistisk livsindstilling.

4. Baruch de Spinoza og oplysningens filosofiske livskunst

Den hollanske og jødiske filosof Baruch de Spinoza er måske den eneste filosof, der har lavet en beskrivelse af altet og kaldt det en Etik. Spinozas filosofi er en såkaldt etiologi, det vil sige en beskrivelse af, hvordan det værende virker. Ideen er, at man igennem indsigt kan nå til accept og tilgivelse, og det kan føre en anden form for lykke med sig, end tilfredsstillelse og fravær af frygt.

5. Søren Kierkegaard og den eksistentielle livskunst

Den danske filosof Søren Kierkegaard markerer et nybrud i livskunstens filosofihistorie. Kierkegaard sætter nemlig begrebet eksistens i fokus. Dermed viser han, at det gode liv afhænger af, hvordan vi som enkeltmennesker forholder os til vores eget liv. Kun ved at vi lærer at acceptere os selv fuldt ud, kan vi blive hele mennesker, der er åbne for at indgå i en større helhed.

6. Friedrich Nietzsche og kunsten at blive den man er

’Hvordan man bliver den man er’ var undertitlen på Nietzsches selvbiografi, Ecce homo. Med sin viljesfilosofi lagde Nietzsche oven på Schopenhauer, grunden for det 20. århundredes psykoanalyse. Helt afgørende for hans filosofi er begreber om ressentiment og om vilje til magt, hans moralkritik og hans tematisering af kraften til at ikke bare at acceptere, men at sige ja til livet. Vi ser på, hvordan man kan leve med Nietzsche og bebo tilblivelsen uden at holde fast i tilværelsen.

7. Martin Heidegger og tilværelsens betingelser

Med sin bog Væren og tid grundlagde den tyske filosof, Martin Heidegger, en tilværelsesbeskrivelse, der indregnede menneskets egne uophørlige forståelsesudkast. Han beskrev samtidig en række af eksistensens grundtræk, såkaldte eksistentialer, som senere har præget såvel eksistensfilosofien som den eksistentielle terapi. At være hjemfalden til snakkens almindeligheder er for eksempel et grundvilkår og på samme tid en fjernen sig fra disse grundvilkår.

8. Jean-Paul Sartre og livsæstetikken

Den franske forfatter og filosof Jean-Paul Sartre er sandsynligvis det 20. århundredes mest kendte filosofi. Han opfandt eksistentialismen og viste os, at vores egne valg er afgørende for de mennesker, vi bliver til. For Sartre er det nemlig ikke mindst vigtigt, at vi påtager os ansvaret for at skabe vores eget liv som et smukt liv. Det kan vi kun gøre, hvis vi tager vores egen frihed alvorlig og er generøse over for andre mennesker. Det gode liv indebærer altid, at vi drager omsorg for andre menneskers liv og frihed.

9. Viktor Frankl og kunsten at leve livet meningsfuldt 

Den østrigske psykiater og filosof Viktor Frankl er forfattet til ‘Mans Search for Meaning’, som mange regner for det 20. århundredes mest betydningsfulde bog om livskunst. Bogen viser, hvordan man kan opnå et meningsfuldt liv, selv om man sidder i en nazistisk koncentrationslejr. Det gode liv handler netop om at finde en mening med tilværelsen uanset omstændighederne. Frankls tilgang bruges i alt fra motivation af medarbejdere til behandling af misbrug og forebyggelse af selvmord.

10. Michel Foucault og frihedens eksistensetik

I dag er Michel Foucault den mest citerede filosof inden for humaniora og samfundsvidenskab. Foucault var det meste af sit liv optaget af at analysere vidensformer og magtstrukturer i de moderne samfund. Han ændrede imidlertid fuldstændigt retningen på sit filosofiske projekt de sidste 5 år af sit liv. Pludseligt blev han gevaldigt optaget af, hvordan vi kunne forstå og genoplive hellenismens og Romerrigets livskunst i dag. Foucault mente, at de gamle filosoffer havde opskriften på, hvordan vi i dag kan leve i frihed. Nemlig ved at skabe vores eget liv som kunstværk og have modet til at sige sandheden.

Kursusleder: Anders Fogh Jensen

Anders Fogh Jensen (f.1973) er forfatter, dramatiker og selvstændig filosof. Han holder foredrag, filosofiske samtaler, supervision og dannelsesrejser. Anders har speciale i det 20. århundredes franske filosofi og har bl.a. skrevet syv bøger om metaforer, Foucault, epidemier, Kierkegaard og projektsamfundet. Han deltager hyppigt i den trykte presses debat om vores samtid. Senest har han skrevet teaterstykket De danser alene(Rialto 2017).
www.filosoffen.dk

 

Anders Dræby (f. 1972) har en klinisk doktorgrad i eksistentiel terapi fra Middlesex University London og er desuden cand. mag. i idehistorie og filosofi samt master i humanistisk sundhedsvidenskab fra Aarhus Universitet. Til hverdag har Anders en klinik ved strøget i København og er desuden supervisor, vejleder og underviser ved New School of Psychotherapy and Counselling i London. Anders har speciale i filosofisk terapi og livskunst, han har undervist i filosofi på folkeuniversiteterne i mange år og har skrevet mere end 170 artikler og bøger.

For mere information og bestilling se: http://www.dannelsesrejser.dk/index.php?id=1355