Yoga & Detox – 24. – 30. januar og 20.-26.maj 2018

PROGRAM

Start det nye år med et yoga- & detox retreat i en smuk og frodig dal syd for Granada. Du rejser med mig, din yogainstruktør, Majbritt Kiss, og vi skal fokusere på, at du kommer helt ned i gear, får renset ud og mærket dig selv. Det gør vi med daglig yoga og lækker vegansk mad tilberedt med de bedste råvarer og inspiration fra både middelhavsregionen og det nordiske køkken. Yogaundervisningen foregår på det luksuriøse refugie ”Jardín de los limones” (Citronhaven), som ligger i en stor citrus- og frugtplantage omgivet af 150 år gamle oliventræer og med udsigt over bjergene. Vi bor på enten selve refugiet eller i det charmerende hus, El Limón, som ligger 2 km. fra hinanden (indlogeringen foregår efter først til mølle-princippet). Inkluderet er yogaundervisning, alle måltider, fly t/r. overnatning på dobbeltværelse, kørsel t/r til de arabiske bade i Granada, transport t/r fra lufthavnen og de to huse. (Enkeltværelse kan tilkøbes.)

For mere information og bestilling: https://viavana.com/Tour/TourDetail?TourId=30cef149-467c-4763-92fb-c29e33f2636b

Program:

Dag 1
ANKOMST & AFSPÆNDING

24/01/2018

Vi lander i Malaga lufthavn og bliver kørt til la finca, Jardín de limones (Citronhaven). Vi bliver budt velkommen af ejerne af fincaen og finder vores værelser. Efter en kort introduktion til yoga og detox retreatet, mødes vi til fællesspisning med lækker vegansk mad.

Senere tager vi en time med afspænding og meditation.
Formålet med opholdet er, at du bliver mere afslappet og føler dig stærkere både fysisk og mentalt. Vigtigst af alt er, at du får muligheden for at mærke dine følelser og føle dig fri. Yoga stimulerer dine muskler, sener, bindevæv og indre organer til at afgive affaldstoffer, og øvelserne giver kroppen et forfriskende indre brusebad.
Yoga i kombination med vegansk kost giver dig en dyb, udrensende effekt. Når man ernærer sig med plantebaseret vegansk kost, stiger kroppens forbrænding, og udrensningsprocessen sættes i gang. Kroppen skiller sig af med ophobede affaldsstoffer, og du får en bedre syre-base balance og fordøjelse. Det bliver derfor nemmere at opretholde en optimal sundhed i dagligdagen.

Kørsel fra lufthavn til la fince ca 1,5 time. Flyafgange afhænger af tilgængelige billetter ved booking-tidspunktet. (Det er muligt at flyve fra Billund.)

Dag 2
EMOTIONAL YOGA

25/01/2018

Morgenyoga kl. 8.00 – 9.30 og emotional yoga kl. 17.00 – 19.00.
Majbritt Cristel Kiss guider dig igennem Emotional Yoga, både morgen og aften. Øvelserne er blide vinaysa flow, hvor bevægelserne er synkroniseret med åndedrættet. Det kan føles som en dans med følelser. Et flydende flow, hvor vi åbner op og gør os modtagelige for alle ydre og indre sensationer. Emotional yoga er en strategi til at forvandle og helbrede følelser, krop og sind. Det er den egentlige grund til at praktisere yoga. At vække begejstringen i alle de dele.

På få dage vil du lære at styre, dirigere og holde på energien med yogiske teknikker som: Asanas (stillinger), Åndedrætsøvelser (pranayama), Mudra (håndtegn), Bandha (kropslåse), Yoganidra (dybdeafspænding).

Morgenmad, frokost og aftensmad på refugiet.

 

Dag 3
YOGA & SPA I DE ARABISKE BADE

26/01/2018

Emotional Yoga morgen kl.8.00 – 9.30 og yogaundervisning igen om aftenen. Klasserne er sammensat af flere forskellige yogastilarter afhængig af naturens cyklus, årstid og planeternes placeringer. Den røde tråd er Emotional Yoga & Hatha Yoga, og der indgår også elementer fra Yin Yoga, Restorativ Yoga & Tai Chi.
Gennem yoga asanas frigører vi blokeringerne i nadierne (de 72.000 energibaner), der forhindrer vores prana i at flyde frit og let. I arbejdet med yogaen kommer vi, via kroppen, ofte i kontakt med dybere emotioner, som der her er rum til at få italesat.

Om eftermiddagen tager vi på udflugt til de lækre, helbredende arabiske bade i Granada, hvor du kan få den spa-behandling, der passer din krop bedst. Det vigtigste er at få renset ud i kroppen og slappet helt af. (Kørsel til og fra badene er inklusiv i prisen. Behandlingerne kan du tilvælge senere.)
Der er mulighed for at blive i Granada by og opleve byens smukke seværdigheder som den fascinerende borg, La Alhambra.

Morgenmad og aftensmad på refugiet. Frokosten har vi med på madpakke, så vi bevarer vores sunde og ernærende madrutine.

Dag 4
YOGA & STILLE MAUNA

27/01/2018

Emotional yoga morgen kl. 8.00 – 9.30 og igen kl. 17.00 – 19.00.
Efter nogle dage med yoga, forkælelse og sund mad, skulle du gerne være kommet ned i gear og have dyrket dit indre med fordybelse og udrensning. Du skulle gerne have fået mere kontakt til dig selv, så du bedre kan genfinde din naturlige tilstand af fred og balance. Derfor praktiserer vi stille-mauna, hvor du skal være stille og ikke kommunikere med andre end dig selv fra kl. 11-17. Du skal lægge al ydre kommunikation og elektronik fra dig for at opleve den indre stilhed, som de fleste længes efter.

I dag er der god tid til at nyde de natursmukke omgivelser.

Morgenmad, frokost & aftensmad på refugiet.

 

Dag 5
YOGA, SUND MAD & AFSLAPNING

28/01/2018

Der er emotional yoga kl. 8-9:30 og kl. 17-19. Resten af dagen har du tid til at slappe af og nyde de smukke, frodige omgivelser.

Også i dag spiser vi alle måltider på refugiet for at få den bedste effekt ud af opholdet. Maden er vegansk og tilberedt af refugiets dygtige kok, Henrik Vilain, som tilbereder sund mad uden koffein, kød, mælk og alkohol. På denne måde får din krop en chance for at få en pause fra disse energidrænende fødevarer og i stedet blive plejet og fyldt op af energi med de lækre, grønne veganske retter. Det er mad med helbredende kvaliteter, og det giver dig energi.

Dag 6
AFREJSE

29/01/2018

Der er yoga tidligt om morgenen (tidspunkt afhænger af tilgængelige flyafgange på booking-tidspunktet). Efter morgenmaden takker vi for turen og kører mod lufthavnen.
Efter at have fulgt den sunde kost og deltaget i to yogaklasser om dagen, mediteret, slappet af og mødtes med ligesindede mennesker, vil du føle dig sund, glad, fuld af energi og motiveret til at fortsætte livet med nyt perspektiv. For mange er et sådant retreat en kick-starter til at leve på en sundere måde – med krop, sind og sjæl. Jeg glæder mig til at gå igennem denne ydre og indre rejse sammen med dig. Hilsen yogainstruktør, Majbritt Cristel Kiss.
(Forbehold for eventuelle ændringer i programmet.)
Flyafgange afhænger af tilgængelige billetter ved booking-tidspunktet. Ved tidlig booking, kan du komme hjem med eftermiddagsflyet. Det giver dig mulighed for at være på refugiet længere tid på sidstedagen.