Yoga retreat med Majbritt Kiss og Garden of lemons.

poolensmallForestil dig et eksklusivt ophold i en smuk og frodig dal i det sydlige Spanien med dig selv i fokus, daglig yoga morgen og aften samt den lækreste grønne mad lavet af husets egen kok. Dette yoga retreat har et personligt præg man sjældent oplever, der får dig til at føle dig specielt forkælet. Vores værter i Spanien er de to klassiske musikere Henrik Vilain og Ingo Schauser, der har skabt de smukkeste rammer i deres to bedårende boliger i de små charmerende landsbyer, Melegis og Chite i den fredelige dal, Valle de Lecrín, glædens dal, tæt på Granada i Andalusien.

Majbritt underviser dig i Free Flow Yoga både morgen og aften enten foran pejsen i det store smukke rum med udsigter ud over landskabet og poolen med flyglet i baggrunden, oppe på tagterrassen med udsigt over bjergene eller nede i orangeriet blandt ældgamle oliventræer, citron- og appelsintræer. Indbydende scenarier, der skaber stilhed til din praksis med yoga og meditation og vækker begejstringen i alle celler.

Derudover er der rig mulighed for at slappe af ved poolen og nyde den spektakulære udsigt eller tage på vandreture med Ingo i området.

Garden of lemons er et refugium for dig, der søger oplevelser, ro og fordybelse i skønne omgivelser. Stedet ligger uendeligt smukt i læ af bjergkæden Sierra Nevada mellem Granada og Middelhavet tilbagetrukket fra turismens vante ruter, og her er grønt og frodigt året rundt. Det er en sanselig oplevelse at være her. Hver måned i året har sine dufte og sine farver startende med mandeltræernes blomstring i januar måned.

Vi kombinerer yoga med en plantebaseret kost, som renser krop og sind på mange forskellige planer i de skønneste rammer, så du kan komme helt ned i gear, få vækket alle dine sanser, så du føler dig fuldstændig levende, kan ånde frit igen og genetablere kontakt til livsglæden. Du får mulighed for at spendere tid sammen med tre hjerte-mennesker som værter, der sørger for dig i 6 dage og skaber et unikt, acceptfuldt og intimt rum, som du aldrig glemmer. Vi arbejder med små hold på minimum 4 kursister og maksimum 8, så vi bevarer den trygge atmosfære.

for mere information og booking: yogaretreatinspire.com